Selv-isolation

Hvis situationen er opstår, hvor du er tvunget i selv-isolation, ikke er syg, men venter på prøvesvar, hvad vælger du så at gøre? Læner du dig tilbage, passivt afventende på om der dukker symptomer op eller tager du aktivt fat for at optimere din modstandskraft og i det hele taget give dig selv et energi og sundhedsboost?

I går morges havnede jeg i den situation, da moderen til en af mine violinelever ringede til mig. Datteren er blevet testet positiv for Covid-19.

Pigen er heldigvis ikke syg, men da jeg underviste hende dagen inden hun fik lavet den positive test, skulle jeg orienteres. Jeg har også fulgt reglerne, som er selv at få lavet en test og selvisolere mig, foreløbig til jeg har svaret på testen.

Onlineundervisning

Jeg har heller ingen symptomer på COVID, så jeg kan foretage en del af mit arbejde hjemmefra, det blev til undervisning af 6 elever online i løbet af dagen i går udover et møde, øvning og forberedelse af undervisningsmateriale.

Jeg vil IKKE her flashe min personlige holdning til Covid19. Jeg vil nøjes med at sige, at tanken om at blive smittet ikke skræmmer mig.

Sundhedsboost

Lidt motivation og inspiration har jeg alligevel fået. Hvorfor ikke bruge situationen til at få en bedre syre-base-balance i kroppen og give hele dit system et sundhedsboost? 

Det gode ved den alkaline livsstil jeg har levet og undervist i de sidste 9 år, er at jeg har redskaberne lige ved hånden. Meget af det gør jeg hver dag i forvejen, andet kun ind i mellem. Selv råvarer til maden var tilfældigvis i hus, da hun ringede.

Jeg kan se, at listen kan virke overvældende, hvis du er ny i det her, men tag det som inspiration du frit kan plukke fra. Hver enkelt af tingene har også alene en positiv effekt på din krops ph-balance.

erik-mclean-J8rOU9Igips-unsplash.jpg

 

  • Jeg har skruet helt ned for kulhydraterne.

  • INGEN KAFFE!

 

Lifewaveplastre:

  • Stamcelle plasteret X39,

  • “Glutation”

  • Ekstra energi til cellerne med “Energy Enhancer”

 

  • ½ times yoga eller styrketræning (jeg gemmer løbeturen til efter prøvesvaret)

  • Infrarød sauna

  • Meditation

  • En tur på stranden i det dejlige vejr – det er ikke svært at holde sig på afstand af folk, så det synes jeg godt jeg kunne forsvare.

Og herfra afventer jeg svaret. Jeg håber meget, at mine weekend-aktiviteter ikke skal aflyses! Skulle det ske at jeg pludselig ligger syg, så har jeg flere esser i ærmet, så jeg kan skrue yderligere op for udrensningen.

 

 

 

 

 

 

 

Bente HarteliusKommentar